Valentin Psykoterapi
Klinik på Gasværksvej 10B, 1656 København V
Samtaleterapi
Hvorfor giver det mening at starte i terapi?
Ja, hvorfor er det en god idé at starte hos Valentin Psykoterapi?
Når man vælger at starte i terapi, er det ofte, fordi man søger en eller anden form for forandring i livet.
Det kunne fx være et ønske om at gå fra:
- et liv med masser af bekymringstanker og indre uro til indre ro.
- en følelse af at være fange i eget liv til at føle sig fri og mere bevægelig.
- meningsløshed og dyb sorg til atter at kunne se lyset.
- magtesløshed og følelsen af at sidde fast i livet hen imod handling.
Igennem samtaleterapi kan du finde din vej til et bedre liv. Det er dine oplevelser og erfaringer vi tager udgangspunkt i og det er dig, der er eksperten i dit liv.
Således forholder jeg mig fordomsfrit, åbent og nysgerrigt til det du fortæller og stiller opklarende spørgsmål til det, jeg hører.
Det gør jeg for at skabe refleksioner og fordi jeg vil være sikker på, at jeg forstår dig – med alt det du kommer med. På den måde får vi sammen en større indsigt i, hvem du er, hvordan du er i livet, og hvilke handlemuligheder du har på din videre vej mod forandring.
Jeg glæder mig til at møde dig.
Ring eller skriv til Denise Valentin på mobil 27291734 så finder vi en tid til en samtale.

Denise Valentin
Jeg er 46 år, mor til to store drenge, nysgerrig af natur og har altid nydt at arbejde med mennesker. Det har ført mig til meningsfuldt arbejde i både vuggestue-, børnehave-, sfo- og slutteligt i skoleregi.
I rygsækken har jeg flere uddannelser bag mig – bl.a. en bachelor fra Københavns Universitet, Institut for kunst og kultur.
Jeg har selv erfaret, hvad terapi kan gøre og har oplevet den forløsende effekt, det har været at finde ind til kernen af de udfordringer, jeg har stået med. Det er virkelig en gave at opleve at få den ene aha-oplevelse efter den anden i det terapeutiske rum og jeg har, i kraft af terapien, oplevet at få en større selvindsigt, samt en mere tydelig kontakt mellem hoved og krop.
Igennem livet har jeg brugt mange timer i en sportshal og ind imellem også på en scene med en mikrofon i hånden, men nu koncentrerer jeg mig fuldt ud, om at blive den bedst mulige terapeut for andre, der søger forandring i livet.
Jeg glæder mig til at møde dig
Amalie om træningsterapien:
"...Denise skabte fra starten et trygt og varmt miljø, hvor jeg havde det nemt med at være ærlig med mig selv og mine følelser.
Denise har, for mig, bekræftet værdien af terapi. Hun har hjulpet mig med at skabe en sundere selvopfattelse og åbnet nogle anderledes tankemønstre, der hjælper mig i hverdagen. Stor anbefaling herfra <3"
